Den ene dag tager den anden. Tiden går. Snart er det forår, sommer, efterår og vinter. Dagen – tiden mellem solopgang og solnedgang – tiltager eller aftager. Men hvorfor er der forskel på dagens længde? Hvorfor er der ikke lige mange lyse og mørke timer hele året? Det kan du læse mere om herunder.
Der kan være en forskel på dagens længde på over 10 timer. Den længste dag (sommersolhverv den 20. eller 21. juni) er på ca. 17½ time. Og den korteste dag (vintersolhverv den 21. eller 22. december) er på ca. 7 timer.
Hvor lang – eller kort – dagen er, afhænger af, hvor i verden du befinder dig. Ja bare, hvor i Danmark du befinder dig. For jo længere mod Nord du kommer, jo længere er årets længste dag, og jo kortere er årets korteste dag. Du kan se, hvordan dagens længde opfører sig lige netop dér, hvor du befinder dig nu, her.
Men hvorfor er der forskel på dagens længde? Det er der, fordi jorden drejer rundt. Den drejer både rundt om solen og rundt om sig selv.
Det tager jorden ca. 365 dage (1 år) at komme hele vejen rundt om solen. Og det tager den ca. 24 timer (1 døgn) at rotere om sin egen akse.
Jordens rotationsakse hælder 23½ grader i forhold til dens rotationsbane omkring solen. Og det er det, der gør, at mængden af sollys – og dermed dagens længde – varierer fra dag til dag. Hældningen gør også, at der er forskel på mængden af sollys på den nordlige og sydlige halvkugle i løbet af året.
Til gengæld er dagens længde nogenlunde konstant ved ækvator, som jo ligger lige midt imellem jordens nordlige og sydlige halvkugle.
Så kort fortalt er det altså jordens rotation omkring solen og omkring sig selv samt hældningsgraden i forhold til dens bane rundt om solen, der afgør dagens længde.
