Dagens længde

Dagens længde afhænger af årstiden – altså af datoen. Den afhænger også af, hvor i verden du befinder dig – ja, faktisk ændrer den sig også efter, hvor du er bare i lille Danmark. Dagens længde er den tid, der går fra solopgang til solnedgang. Og det tidsrum ændrer sig fra dag til dag.

Her på siden kan du læse meget mere om dagens længde, og se hvordan dagens længde opfører sig lige netop dér, hvor du befinder dig nu.

Solnedgang og havet

Dagens længde i din by

Her kan du se dagens længde der hvor du befinder dig lige nu.

Henter data
 
Solopgang:
Solnedgang:

Hvordan af- og tiltager dagens længde?

Vores blå planet – jorden – drejer kontinuerligt rundt om solen. Det tager ca. 365 dage – altså ca. 1 år. Men ikke helt.

For faktisk varer jordens rejse rundt om solen nærmere ca. 365¼ dage. Det er derfor vi har skudår hvert fjerde år, så kalenderåret kan følge solåret. Næsten – for i de årstal, der ender med 00, og som ikke kan deles med 400, er der ikke en ekstra skuddag. Men forenklet sagt er det jordens tur rundt om solen, der skaber årstiderne.

Samtidig med at jorden drejer rundt om solen, drejer den også rundt om sin egen akse. Den tur klarer Moder Jord på ca. 24 timer – altså ca. 1 døgn. Forenklet sagt er det dét, der skaber dag og nat.

Jo tættere på ækvator, du befinder dig, jo mere konstant vil dagens længde være. I Danmark er vi ikke særlig tæt på ækvator, og derfor er der stor forskel på dagens længde igennem året.

Den korteste dag i Danmark er på ca. 7 timer, og den længste på ca. 17½ timer. Men som nævnt er der stor forskel på dagens længde, afhængig af om du bor i det nordlige eller det sydlige Danmark.

Vintersolhverv – Årets korteste dag

Vintersolhverv er den tid på året, hvor solen når sin laveste højde midt på dagen. Når det er vintersolhverv, er solen længst syd for ækvator, hvilket betyder at den nordlige halvkugle vender væk fra solen. Det sker omkring den 21. december. Og det er årets korteste dag.

Nogle år – ca. hvert 4. år – falder vintersolhverv den 22. december. Efter vintersolhverv begynder dagens længde at tiltage – altså dagene begynder at blive længere, og vi får mere dagslys. Der bliver længere tid mellem solopgang og solnedgang. Og omvendt selvfølgelig – nætterne bliver kortere.

Men det tager tid, i det første stykke tid, så her bemærker du nok ikke forskellen. Men sidst i januar begynder det at gå hurtigere, og i marts måned – når det bliver det, der kaldes for forårsjævndøgn (20. eller 21.  marts) – tiltager dagens længde med ca. 5 minutter om dagen. Indtil vi når sommersolhverv.

Sommersolhverv – Årets længste dag

Når vi når til sommersolhverv, er dagens længde altså tiltaget med ca. 10 timer siden vintersolhverv. Sommersolhverv falder omkring cen 21. juni. Men ligesom med vintersolhverv er der lige et lille udsving ca. hvert 4. år, hvor sommersolhverv falder den 20. juni i stedet for.

Sommersolhverv er den tid på året, hvor solen når sin højeste højde midt på dagen. Her er solen længst nord for ækvator, og nu er det den nordlige halvkugle, der vender ind mod solen, så vi kan få længere, lysere og varmere dage.

Den 21. eller 20. juni er altså årets længste dag. Herefter begynder de igen at gå den anden vej. Men ligesom med vintersolhverv er det kun ganske lidt dagens længde aftager i starten. Først hen i slutningen af juli, kan du mærke en forskel. Og først når vi når efterårsjævndøgn – den 22. eller 23. september – begynder, det at gå rigtig stærkt. Her aftager dagens længde med ca. 5 minutter hver dag.

Jævndøgn

Som nævnt har vi forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn. Jævndøgn er døgn, hvor dag og nat er lige lange – astronomisk set. På dette tidspunkt står solen lige over ækvator, og det gør, at dagens længde er ens over hele jorden – stort set.

Jævndøgn indikerer også, at nu starter henholdsvis forår (20. eller 21. marts) og efterår (22. eller 23 september) samt henholdsvis sommer- og vinterhalvåret.

Det er altså jævndøgn på de to tidspunkter af året, hvor solens position er midt imellem vinter- og sommersolhverv og sommer- og vintersolhverv.

Det er ikke kun i Danmark

Ovenstående passer ikke kun på Danmark. Det passer for hele den nordlige halvkugle.

På den sydlige halvkugle er det lige omvendt. Så når vi på den nordlige halvkugle har forårsjævndøgn, har de på den sydlige efterårsjævndøgn og omvendt. Hvilket jo er logisk nok.

Hvor meget er dagen af- eller tiltaget?

Hvornår står solen op i dag, og hvornår går den ned? Scroll op på siden, angiv din position, og find ud af, hvor meget dagens længde er aftaget eller tiltaget siden sommer- eller vintersolhverv, lige netop dér hvor du befinder dig lige netop nu.

Copyright 2021 - Pilanto Aps