Dagens længde afhænger af årstiden – altså af datoen. Den afhænger også af, hvor i verden du befinder dig – ja, faktisk ændrer den sig også efter, hvor du er bare i lille Danmark. Dagens længde er den tid, der går fra solopgang til solnedgang. Og det tidsrum ændrer sig fra dag til dag.
Her på siden kan du læse meget mere om dagens længde, og se hvordan dagens længde opfører sig lige netop dér, hvor du befinder dig nu.
10 populære vejrstationer i øjeblikket
1. Netatmo NWS01
fra 799 kr.
2. Beurer HM 16
fra 123 kr.
3. Ventus W830
fra 929 kr.
4. Aqara Temperature Humidity Sensor T1
fra 115 kr.
5. Govee Wi-Fi Thermo-Hygrometer 1-pack
fra 191 kr.
6. Netatmo Additional Smart Indoor Module
fra 449 kr.
7. Sonoff SNZB-02D
fra 107 kr.
8. Ventus W850
fra 1.720 kr.
9. Denver WS-540
fra 159 kr.
10. Netatmo Smart Anemometer
fra 677 kr.
Annonce i samarbejde med PriceRunner
Dagens længde i din by
Her kan du se dagens længde der hvor du befinder dig lige nu.
Dagens længde i Danmarks største byer
Dagen har ikke samme længde alle steder. Længden på dagen i dag kommer helt an på hvor du befinder di i verden – og Danmark. Herunder kan du se dagens længde i nogle af Danmarks største byer:
København
Dagens længde i København
8 timer 0 minutter
Solopgang: 07:55
Solnedgang: 15:55
Aarhus
Dagens længde i Aarhus
7 timer 55 minutter
Solopgang: 08:07
Solnedgang: 16:02
Odense
Dagens længde i Odense
8 timer 3 minutter
Solopgang: 08:02
Solnedgang: 16:05
Aalborg
Dagens længde i Aalborg
7 timer 45 minutter
Solopgang: 08:13
Solnedgang: 15:59
Esbjerg
Dagens længde i Esbjerg
8 timer 2 minutter
Solopgang: 08:10
Solnedgang: 16:13
Randers
Dagens længde i Randers
7 timer 52 minutter
Solopgang: 08:09
Solnedgang: 16:01
Kolding
Dagens længde i Kolding
8 timer 2 minutter
Solopgang: 08:06
Solnedgang: 16:09
Horsens
Dagens længde i Horsens
7 timer 58 minutter
Solopgang: 08:07
Solnedgang: 16:05
Vejle
Dagens længde i Vejle
8 timer 0 minutter
Solopgang: 08:07
Solnedgang: 16:07
Roskilde
Dagens længde i Roskilde
8 timer 0 minutter
Solopgang: 07:57
Solnedgang: 15:57
Hvordan af- og tiltager dagens længde?
Vores blå planet – jorden – drejer kontinuerligt rundt om solen. Det tager ca. 365 dage – altså ca. 1 år. Men ikke helt.
For faktisk varer jordens rejse rundt om solen nærmere ca. 365¼ dage. Det er derfor vi har skudår hvert fjerde år, så kalenderåret kan følge solåret. Næsten – for i de årstal, der ender med 00, og som ikke kan deles med 400, er der ikke en ekstra skuddag. Men forenklet sagt er det jordens tur rundt om solen, der skaber årstiderne.
Samtidig med at jorden drejer rundt om solen, drejer den også rundt om sin egen akse. Den tur klarer Moder Jord på ca. 24 timer – altså ca. 1 døgn. Forenklet sagt er det dét, der skaber dag og nat.
Jo tættere på ækvator, du befinder dig, jo mere konstant vil dagens længde være. I Danmark er vi ikke særlig tæt på ækvator, og derfor er der stor forskel på dagens længde igennem året.
Den korteste dag i Danmark er på ca. 7 timer, og den længste på ca. 17½ timer. Men som nævnt er der stor forskel på dagens længde, afhængig af om du bor i det nordlige eller det sydlige Danmark.
Vintersolhverv – Årets korteste dag
Vintersolhverv er den tid på året, hvor solen når sin laveste højde midt på dagen. Når det er vintersolhverv, er solen længst syd for ækvator, hvilket betyder at den nordlige halvkugle vender væk fra solen. Det sker omkring den 21. december. Og det er årets korteste dag.
Nogle år – ca. hvert 4. år – falder vintersolhverv den 22. december. Efter vintersolhverv begynder dagens længde at tiltage – altså dagene begynder at blive længere, og vi får mere dagslys. Der bliver længere tid mellem solopgang og solnedgang. Og omvendt selvfølgelig – nætterne bliver kortere.
Men det tager tid, i det første stykke tid, så her bemærker du nok ikke forskellen. Men sidst i januar begynder det at gå hurtigere, og i marts måned – når det bliver det, der kaldes for forårsjævndøgn (20. eller 21. marts) – tiltager dagens længde med ca. 5 minutter om dagen. Indtil vi når sommersolhverv.
Sommersolhverv – Årets længste dag
Når vi når til sommersolhverv, er dagens længde altså tiltaget med ca. 10 timer siden vintersolhverv. Sommersolhverv falder omkring cen 21. juni. Men ligesom med vintersolhverv er der lige et lille udsving ca. hvert 4. år, hvor sommersolhverv falder den 20. juni i stedet for.
Sommersolhverv er den tid på året, hvor solen når sin højeste højde midt på dagen. Her er solen længst nord for ækvator, og nu er det den nordlige halvkugle, der vender ind mod solen, så vi kan få længere, lysere og varmere dage.
Den 21. eller 20. juni er altså årets længste dag. Herefter begynder de igen at gå den anden vej. Men ligesom med vintersolhverv er det kun ganske lidt dagens længde aftager i starten. Først hen i slutningen af juli, kan du mærke en forskel. Og først når vi når efterårsjævndøgn – den 22. eller 23. september – begynder, det at gå rigtig stærkt. Her aftager dagens længde med ca. 5 minutter hver dag.
Jævndøgn
Som nævnt har vi forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn. Jævndøgn er døgn, hvor dag og nat er lige lange – astronomisk set. På dette tidspunkt står solen lige over ækvator, og det gør, at dagens længde er ens over hele jorden – stort set.
Jævndøgn indikerer også, at nu starter henholdsvis forår (20. eller 21. marts) og efterår (22. eller 23 september) samt henholdsvis sommer- og vinterhalvåret.
Det er altså jævndøgn på de to tidspunkter af året, hvor solens position er midt imellem vinter- og sommersolhverv og sommer- og vintersolhverv.
Det er ikke kun i Danmark
Ovenstående passer ikke kun på Danmark. Det passer for hele den nordlige halvkugle.
På den sydlige halvkugle er det lige omvendt. Så når vi på den nordlige halvkugle har forårsjævndøgn, har de på den sydlige efterårsjævndøgn og omvendt. Hvilket jo er logisk nok.
Hvor meget er dagen af- eller tiltaget?
Hvornår står solen op i dag, og hvornår går den ned? Scroll op på siden, angiv din position, og find ud af, hvor meget dagens længde er aftaget eller tiltaget siden sommer- eller vintersolhverv, lige netop dér hvor du befinder dig lige netop nu.
Denne hjemmeside drives med støtte fra:
